Naturskole generelt

NYT!
 
Skovbo Naturskoles naturvejledere har pr. 21.januar 2009 fået nye telefonnumre.
 
Naturvejleder Asta Israelsen kan træffes på telefon: 20 51 76 71
Naturvejleder Anette Grøngaard Gylden på telefon: 30 32 94 97 
Sundhedsnaturvejleder Tanya Wünsche kan træffes på telefon: 20 51 76 72. Det gamle telefonnummer kan ikke længere benyttes! 
 
Pr. 1.januar 2009 har Skovbo Naturskole fået en ny sundhedsnaturvejleder. Sundhedsnaturvejlederens opgave er primært at skabe/igangsætte "sunde naturaktiviteter" for borgere (i alle aldre) i hele Køge kommune. Tag kontakt for mere information!
 
 
 
 
Naturvejledning på Skovbo Naturskole, Ryeskovvej 1B. 4140 Borup.
 

I 1994 etablerede Svenstrup Gods en naturskole i samarbejde med Skovbo Kommune.

Skolens formål er at øge børn og unges bevidsthed om menneskets brug af naturen, bevarelse af natur resurser og skabe naturforståelse.

Aktiviteterne omfatter naturvejledning med 4344 besøgende.

Børneinstitutioners brug af Naturskolen som skovbørnehave med 6.300 besøgende børn og voksne.

Besøgende på Naturskolens ”Spor i Landskabet” er opgjort til ca. 3.650 (lavt sat)

Alt i alt har Skovbo Naturskole et samlet besøgstal på ca. 14.000

 

For børnene i dagpleje og daginstitutionerne.

Skovbo Naturskole søger at støtte op om pædagogerne og dagplejeres indsats for at give børnene gode oplevelser i naturen.

Vi arbejder i fællesskab med dem, om at styrke børnenes forundring, og på den måde styrke deres naturlige nysgerrighed, for alt hvad der sker af forunderlige ting i naturen.

 
 

De skolesøgende børn.

I skolernes første klasser søger vi fortsat at styrke børnenes nysgerrighed, samtidig med, at vi lægger mere konkret viden naturformidlingen.

Fra 4 - 5. klasse vil børnene i almindelighed få opgaver der skal løses under, eller efter forløbet i det valgte naturområde. Det kan være såvel i praktiske som i skriftlige opgaver.

Det skal ses i lyset af de kvalifikationer børnene skal tilegne sig for at være godt rustet til naturfagene i 7, 8 og 9 klasse.

I 7. 8 og 9 klasse tilbydes bl.a. feltarbejde i naturen. En dag på feltarbejde vil hyppigt være med oplæg, praktik og afsluttende analyse af feltarbejdet. Der skal beregnes mindst 5 lektioner, gerne over 2 dage.

For at få det størst mulige udbytte af 1 – 2 dag på feltarbejde, er det en fordel at der, i klassen er gennemgået relevant stof om det valgte emne, før feltarbejdet. Ligesom det er vores håb at stoffet efterfølgende behandles.

 

Ude - skoler.

Efterhånden har vi mange beviser på, at børns indlæringsevne forstærkes ved at de bevæger sig meget i naturen.

Landet over oprettes der ca. 50 ude-skoler hvor undervisningen er tilrettelagt på børnenes og naturens præmisser.

Eksempelvis har lærerne valgt at lægge undervisningen ud i et naturområde én dag hver uge i et år. Der kan også være valgt andre intervaller og i varierende længder.

Derfor tilbyder Skovbo Naturskoles Naturvejleder at medvirke i etablering af ”Ude - skoler” klasser.

Naturvejlederen holder sig løbende orienteret om de erfaringer der indhøstes på landsplan, og i forskning på området.

 

Undersøgelseskasser til udlån. For Skovbo Kommunes skoler

Skovbo Naturskole har anskaffet rekvisitter til udlån i en uge, eller længere efter aftale, samt efter efterspørgsel.

Det er tænkt til klasser der ønsker at gå i dybden med et emne.

Eksempelvis kan det være i viderebearbejdelse efter et feltundersøgelses arrangement i Skovbo Naturskolens regi.

Udlånes fra 5 - 10. klassetrin 

  • Vi sammensætter udlånet efter det behov der er relevante for emnet.
  • Det kan være, stereo mikroskoper, dels til feltbrug og dels indendørs mikroskopering ved undervisning i klassen.
  • Grej til viderebearbejdelse af jordprøver, vandprøver m.v.

Bestilling sker ved henvendelse på mail. ai@svenstrup.dk

Efterfølgende aftales afhentningstid og aflevering m.v.

 

SFO-er

I 2006 gennemførte vi arrangementer med rollespil. Det var til stor fornøjelse for børnene, pædagogerne og for os på Naturskolen. Det vil vi gerne gøre meget mere ved. F.eks. med emner omkring ”Den nordiske mytologi”, ”Middelalderen”, ”Hekse og Trolde”, ”Vikingetid” og meget mere.

 

Team-building og Friluftsliv:

Der arrangeres dels team-building og dels friluftsarrangementer efter ønske.

Mail på ai@svenstrup.dkom de ønsker der er for et arrangement. Læg tillige et telefon nr. Efterfølgende ringer vi tilbage, for at lave en individuel aftale om arrangementet.

Arrangementet kan f.eks. indeholde kano/kajak sejllads, træklatring, gamle idrætslege, forskellige former for team-building, vildmarks-liv. M.v.

 

Pædagog og lærer kurser.

Pædagog- og lærerkurser udarbejdes efter ønsker om indhold.

Undervisere er Naturskolens faste og freelancepersonalet. Derudover indhenter vi de instruktører og foredragsholdere, som er relevante for kursusemnet.

Mail på ai@svenstrup.dkeller ring på 20 51 76 71, og vi tilrettelægger efterfølgende kursusindholdet, samt giver pristilbud.

Vi benytter lokale faciliteter, dels på Svenstrup Gods, dels på Skovbo Naturskole, eller på jeres skole/institution.

 
 

Bookning af naturvejleder, frilufts - og mange andre aktiviteter.   

Alle kan booke, se udbudet og spørg efter alt det der ikke fremgår af listen over Tur forslag.

Vi kan sammensætte så godt som alle de arrangementer og aktiviteter der ønskes, idet

Skovbo Naturskole har tilknyttet flere freelancemedarbejdere. Her skal blot nævnes nogle af de emner vi dækker.

  • Biologi, inkl. botanik.
  • Miljø formidling.
  • Friluftsliv med veluddannede medarbejdere. Her skal nævnes klatring og vandaktiviteter med kajak og kanoer. Primitiv overnatning på Naturskolen eller i et andet valgt naturområde.
  • Naturforvaltning.
  • Boldspil og gamle idrætslege.
  • Naturvejledere.

Af ovenstående skulle det gerne fremgå, at vi kan sammensætte de forskellige ønsker, der udover de nævnte, ønsker om.

Bl.a.

  • Kurser for lærere, pædagoger m.fl.

Vi kan lave team building kurser af forskellig slags.

  • Dels hvor det gælder om at afprøve nye friluftsaktiviteter*).
  • Dels hvor det mere tilsigter styrkelse af samarbejd på arbejdspladsen.

*). Vi laver gerne grænseoverskridende aktiviteter, men vil ikke lave nogen former for aktiviteter som er psykisk nedbrydende, på nogen måde.

 

Kontakt til Skovbo Naturskole og Naturvejleder Asta Israelsen.

Kontakten til Naturvejlederen fås ved at ringe på 20 51 76 71. Her vil der være omstilling til den telefon naturvejlederen kan nå, idet telefonen ikke tages under formidling. Da vil forbindelsen være omstillet til Svenstrup Godskontor.

Mailbesvarelser vil, så vidt muligt blive besvaret samme dag. Kun under kurser og ferier vel det ske senere. Mailkontakt kan ske på ai@svenstrup.dk

 
 

Priser. 

For skoler og børneinstitutioner i Køge Kommune er det gratis at benytte Skovbo Naturskole. Her gælder reglen efter "FØRST TIL MØLLE" princippet.
For institutioner eller andre, fra andre kommune områder, fastsættes prisen efter aftale med Køge Kommune.
I vintermånederne jan. feb. marts, samt sommermånederne juli og august, kan opnås en reduktion i prisen.
For længere ophold med overnatning, fastsættes prisen med hensyntagen til indhold, samt hvor mange eller hvor meget Skovbo Naturskoles vejledere skal medvirke.